Arkivfoto
Politiet var fremme på få minutter i forbindelse med hærværket på Nørrebro mod Mucki Bar.
Det fastslår Københavns Politi onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre– I det eksempel, der har været fremme i dag fra Mucki Bar, viser politiets registreringer, at politiet var tilstede fire minutter efter, at alarmopkaldet blev modtaget på Politigården, lyder det i pressemeddelelsen fra politiet.
Her slår politiet også fast, at hærværk, truende adfærd og pengeafpresning af lovlydige butiks- og restaurationsejere er helt uacceptabelt, men de særlige forhold på indre og ydre Nørrebro gør, at problemerne nogle gange kan være større her end i andre områder af landet.
Politiet maner samtidig til besindighed og gør opmærksom på, at det forhold at de unge lovovertrædere råber om sharialovgivning, mens de begår hærværk, langt fra er ensbetydende med, at forbrydelsen har et religiøst motiv.
Det er ikke nyt for Københavns Politi, at der kan være problemer med utilpassede unge på indre og ydre Nørrebro. Der er derfor en høj patruljeringsfrekvens i området, så responstiden er lav, understreget Københavns Politi.