HELSINGØR: Flere beboere måtte evakueres, da der udbrød brand i en lejlighed på Folehaven i boligområdet Vapnagård.
Nordsjællands Politi og Helsingør Kommunes Beredskab blev alarmeret via alarmcentralen 1-1-2 kl. 17.35, og det lykkedes brandvæsenet at få branden under kontrol omkring kl. 17.52.
Ifølge Nordsjællands Politi var det et klassisk uheld som førte til den omfattende brand, der efterlod lejligheden stort set udbrændt, idet beboerne var kommet til at gå fra en tændt frituregryde.
Branden raserede lejligheden og var meget tæt på at sprede sig opad i boligblokkens tag, men brandvæsnet fik stoppet ilden inden den løb løbsk.
De øvrige beboere i opgangen kunne efter slukningen af branden returnere til deres lejligheder, men beboerne i den brændte lejlighed skal nu genhuses. Udover det ulykkelige i at have mistet sin værdier i en ærgerlig brand, så kan bebdoerne også se frem til en bøde for overtrædelse af beredskabsloven ved at glemme frituregryden, Den slags straffes med en bøde.