Tragedie: 92-årig mand brændt inde


Arkivfoto


FARUM: En 92-årig mand har på tragisk vis mistet livet ved en villabrand, lørdag eftermiddag, på Lindegaardsvej.

Det var en kvinde som opdagede at et nabohus stod i flammer, kvinden slog alarm til 1-1-2 kl. 14.24 og inde i det overtændte hus kunne vidnet se en mand sidde i en rullestol.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Local Eyes.

– Han døde højest sandsynligt af røgforgiftning, og inden brandvæsnet kunne komme ind til ham styrtede dele af taget ned over ham, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Brandårsagen er af indlysende grunde endnu ukendt, men der er en mistanke til at cigaretrygning kan have startet branden.

– Vi ved, at manden var ryger, så den vinkel er med når vi undersøger branden. Det er en rigtig trist og tragisk sag siger vagtchef Dan Houtved.

Den 92-årige mand omkom i sit hjem, mens hans hund slap ud af huset i tide, den er nu kommet i kærlig pleje hos den kvindelige nabo.

De pårørende er blevet underrettet.