Tragedie: Mor og to børn omkommet i nat


AARS: Nordjyllands politi blev i nat kl. 04.29 alarmeret om en brand i et hus i Østrup, det viste sig at være en tragedie som politi og brandvæsen rykkede ud til.

Ved politi og brandvæsenets ankomst til stedet var huset fyldt med røg. Ved søgning med røgdykker i huset blev der fundet tre livløse personer, en kvinde og hendes to børn.

Nærmeste pårørende er underrettet om de tragiske dødsfald, de omkomne er en kvinde på 35 år, en dreng på fire og en pige på syv år.

Branden i ejendommen er slukket, men politi og redningsberedskab er stadig på stedet hvor der er iværksat omfattende tekniske undersøgelser.

Nordjyllands politi har ikke yderligere pt.