Bjørnemose Gods på Fyn i flammer

SVENDBORG: Hovedbygningen på Bjørnemose Gods står mandag eftermiddag i flammer.

Hele taget på hovedbygningen er i flammer, og stort set styrtet sammen, flere af skorstenene på godset er kollapset og styrtet til jorden.

Ilden hærger i hele tagetagen samt på godsets 1. sal, mens der endnu ikke er set flammer i stueetagen, hvor der til gengæld fosser ned med slukningsvand fra brandvæsnets arbejde.

Bjørnemose Gods er bygget i 1745, og om bygningen på nogen måde kan reddes efter dagens brand er ukendt, ligesom der pt. ikke er oplysninger omkring årsagen til den omfattende brand.