Arkivfoto
Landets fængselsbetjente kræver dokumentation for, at de ikke risikerer at udvikle kræft ved at blive udsat for røntgenstråler i kropsskannere.
– Jeg går så sandelig ud fra, at det apparatur, man indkøber, er godkendt til, at det er noget, mennesker kan tåle at blive udsat for hver dag.
– I forvejen er der noget, der tyder på, at vi har en øget kræftrisiko. Mange undersøgelser på arbejdsmarkedet har vist, at det er tilfældet, hvis man har skifteholdstjeneste og natarbejde, som vi har.
– Og jeg vil selvfølgelig være frygtelig ked af, hvis det bliver endnu et søm til vores ligkiste, siger Kim Østerbye, formand for fængselsbetjentene.
Bekymringen kommer, efter at Kriminalforsorgsforeningen, der organiserer lærere og pædagoger i fængslerne, har meldt ud, at den ikke bakker op om ministerens ønske om at installere kropsskannere for at bekæmpe indsmugling af blandt andet mobiltelefoner til de indsatte.
Forslaget betyder, at alle ansatte skal gennem skannere og gennemstråles af røntgenstråler hver dag, de går på arbejde.
Thomas Søndergaard Larsen, lektor i radiologi ved University College Lillebælt, siger, at der kan være sundhedsmæssige problemer i dagligt at blive udsat for røntgenstråler.
Men at det helt kommer an på, hvor høj strålingsgraden er.
LÆS OGSÅ: Fængselspædagoger siger nej til kropsskannere– Hvis nogen siger, at det her er skadeligt, eller at der er en potentiel risiko, så må vi selvfølgelig overveje, om det er klogt at bakke op om ministerens forslag.
– Vi vil kontakte Kriminalforsorgen for at høre, hvordan de vil beskytte vores medarbejdere. Vi må kunne drage nogle erfaringer et eller andet sted fra, siger Kim Østerbye.
Han er dog som udgangspunkt tilhænger af, at der indføres kropsskannere i fængslerne, fordi apparaterne kan være med til at fjerne mistanken om, at betjentene smugler telefoner ind til de indsatte.
I den forgangne uge er en 33-årig fængselsbetjent blevet idømt 60 dages fængsel for at have indsmuglet fire mobiltelefoner til indsatte i Statsfængslet Vridsløselille.
– De (skannerne, red.) fjerner det element, at vi konstant er under en eller anden form for mistanke udefra, siger Kim Østerbye.
/ritzau/
