Foruden akut brystsmerte og åndenød kan syndromet føre til hjerteanfald.
Det lyder selvmodsigende, men læger og forskere har fundet frem til, at glædelige begivenheder i dit liv kan føre til “knust hjerte-syndrom”.
I lægefaglige termer bliver det også kaldt for takotsubo-syndrom, og det fører til en pludselig svækkelse af hjertets muskler, hvilket får den venstre ventrikel – kammeret, der får blod rigt på ilt pumpet ud i kroppen – til at udvide sig unormalt meget i bunden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtForuden akut brystsmerte og åndenød kan syndromet føre til hjerteanfald – i værste fald med døden til følge.
Det har længe været kendt, at et uventet følelsesmæssigt chok som eksempelvis dødsfald blandt ens nærmeste eller et voldsomt skænderi kan føre til “knust hjerte-syndrom”.
Ifølge forskning fra Rigshospitalet bliver omkring 30 personer ramt af syndromet årligt i Danmark. Gennemsnitligt dør tre personer.
Men ingen har tidligere undersøgt eller påvist, at et øjebliks eufori kan udløse samme mekanisme i kroppen.
Det satte to forskere fra Schweiz sig for i 2011, og i dag – fem år senere – har de indsamlet data fra et netværk af 25 hospitaler i ni forskellige lande. Her er der blevet registreret 1750 tilfælde af takotsubo-syndrom.
485 af de tilfælde skyldes ifølge forskerne følelsesmæssige chok.
Og inden for den gruppe har forskerne fundet fire procent – i alt 20 personer – som menes at være blevet ramt af det, som de nu kalder for “lykkeligt hjerte-syndrom”.
– Vi har vist, at takotsubo-syndrom kan udløses på flere forskellige måder, end man hidtil har troet. Positive følelser kan også føre til sygdommen, siger Jelena Ghadri, der er en af forskerne bag projektet.
I de 20 tilfælde er det eksempelvis en fødselsdagsfest, et bryllup, et nyt barnebarn eller en sejr til ens favorithold i rugby, der har udløst det farlige syndrom.
Alle 20 personer overlevede dog episoderne.
Af ukendte årsager er det oftest kvinder i slutningen af 60’erne, der bliver ramt af “knust hjerte-” eller “lykkeligt hjerte-syndrom”.
/ritzau/AFP
