37-årig sigtet for at sælge hash


Betjentene fandt 235,4 gram hash, og en 37-årig mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Arkivfoto


Politiet gennemførte mandag klokken 11 en ransagning af en adresse i Næstved. Her fandt betjentene 235,4 gram hash, og beboeren på adressen – en 37-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En 25-årig mand, der netop var kommet ud fra stedet, havde en klump hash på 2,5 gram, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt