Stort opbud af mennesker til Yahya Hassans begravelse


    Se flere fotos længere nede i artiklen


    Den aarhusianske digter Yahya Hassan blev tirsdag klokken 14 begravet på den muslimske gravplads på Vestre Kirkegård i Aarhus V.

    Det var Yahya Hassans onkel, imam Abu Khaleed, der forestod begravelsen.

    Yahya Hassan blev landskendt for sine digtsamlinger “Yahya Hassan” fra 2013 og “Yahya Hassan 2” fra 2019.

    Han modtog adskillige priser, herunder Bogforums debutantpris og Politikens Litteraturpris, og i februar blev den unge digter indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for “Yahya Hassan 2”.

    Kulturrådmand i Aarhus Byråd, Rabih Azad-Ahmad (R), vil tirsdag foreslå, at der bliver opkaldt en vej eller gade i Aarhus efter Yahya Hassan. Det skriver Ekstra-Bladet.

    Begravelser og bisættelser er ikke omfattet af forbuddet mod at forsamles flere end ti personer.

    /ritzau/