Politi gennemfører politiaktion mod muligt terrorangreb


    Arkivfoto


    PET og Københavns Politi har torsdag udført en politiaktion i København.

    Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at terrorangreb med militant islamistisk motiv var under forberedelse.

    Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    Politiet har indkaldt til pressemøde klokken 16.30 ved Politigården i København.

    Ved pressemødet vil chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi og chefpolitiinspektør Flemming Drejer, operativ chef i PET, være til stede.

    /ritzau/