Arkivfoto: NASA
En mand så onsdag aften ved 17-tiden noget, som han mener var en ildkugle, på himmelen over Astrup/Arden i Nordjylland.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ildkuglen fløj over himlen i nedadgående retning mod jorden, men manden så ikke, om genstanden ramte jorden.
Manden kom kørende i bil ad Terndrupvej, da han pludselig så ildkuglen på himlen i retning af Astrup/Arden.
Politiet oplyser, at de kun har modtaget den ene anmeldelse om ildkuglen, og at de derfor ikke gør mere ved sagen, med mindre der fremkommer yderligere oplysninger eller henvendelser.






LÆS OGSÅ: Stor forundring: Mystisk pyramide opdaget på dværgplanet










