Astronomer opdager hurtigtvoksende og uventet sort hul


    Foto: SkyMapper. Detaljer om SMSS J215728.21-360215.1, det hurtigtsvoksende sorte hul kendt i hele universet, opdaget af SkyMapper. Det sorte huls position er markeret med det lilla kryds.

    Astronomer har fundet det hurtigst voksende sorte hul, der har eksisteret i de sidste ni milliarder år.

    Det oplyser Australian National University (ANU) onsdag.

    Det sorte hul, der har en masse svarende til tre millioner sole, optager, hvad der svarer til en jordklode hvert sekund. Og det skinner 7000 gange stærkere, end al lyset i vores galakse ifølge det internationale hold, der er ført an af astronomer fra ANU, som opdagede det sorte hul.

    – Astronomer har ledt efter objekter som dette i mere end 50 år. De har fundet tusindvis, som er svagere, men dette skinner utroligt stærkt og var gået ubemærket hen, siger Christopher Onken, der er forskningsleder på ANU.

    Han kalder det sorte hul en “meget stor og uventet nål i en høstak”.

    – Nu vil vi gerne vide, hvorfor det her er anderledes – er der sket noget katastrofalt? Måske er to store galakser stødt ind i hinanden, og det har kanaliseret en masse materiale ind i det sorte hul, siger Christopher Onken.

    Christian Wolf, der har været med til at lave forskningen, mener, at det sorte hul er en fraviger.

    – Vi er ret sikre på, at denne rekord ikke bliver slået. Vi er simpelthen løbet tør for himmel, hvor objekter som dette kan gemme sig.

    Ifølge forskerholdet er det nyopdagede sorte hul 500 gange større, end det i vores galakse.

    Det har en visuel størrelse på 14,5. Visuel størrelse dækker over, hvor stærkt et objekt skinner for en person, der kigger fra jorden.

    Det sorte huls visuelle størrelse betyder, at det let kan ses fra jorden, hvis man har et godt teleskop og kigger fra et område, hvor det er mørkt.

    – Kredsløbet for planeterne i vores solsystem ville alle kunne være inde i det sorte huls begivenhedshorisont – grænsen for det sorte hul, hvor intet kan undslippe, siger Samuel Lei, der også har været med til at lave forskningen.

    Forskernes resultater er blevet udgivet på arXiv.org, der er en hjemmeside for videnskabelige artikler, og de er blevet indsendt til det Australske Astronomiske Selskabs Udgivelser.

    /ritzau/dpa