Skyderi i Måløv – muligvis del af en bandekonflikt


Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved skyderiet, som ifølge politiet godt kan have karakter af en slags advarsel. Alle skuddene ramte opgangsdøren. Arkivfoto

Ukendte gerningsmænd har mandag aften ved 22. tiden affyret ni skud mod en opgangsdør på Måløvvang 37 i Måløv nordvest for København. I følge politiet kan det ære en del af en bandekonflikt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved skyderiet, som ifølge politiet godt kan have karakter af en slags advarsel. Alle skuddene ramte opgangsdøren.

– Der er en konflikt imellem nogle bandegrupperinger, som vi er opmærksom på, og det er selvfølgelig også noget, vi har med i vore overvejelser, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til ekstrabladet.dk


Måløvvang i Måløv nordvest for København.(Googlemaps)