Rumænsk tricktyv får 40 dage i brummen og bliver udvist


Arkivfoto

Retten i Svendborg har onsdag afsagt en dom over en 35-årig rumænsk mand, som blev anholdt tirsdag og sigtet for to tilfælde af forsøg på tricktyveri i Nyborg.

Manden erkendte sig skyldig i de to tyveriforsøg og sagen kunne derfor straks afgøres.

LÆS OGSÅ: Straksdom til serbisk kvindelig indbrudstyv
LÆS OGSÅ: Straksdom for besiddelse af 28 kilo hash
Retten udmålte straffen til fængsel i 40 dage og udviste den 35-årige af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den 35-årige modtog dommen og er nu varetægtsfængslet med henblik på afsoning af straffen og effektuering af dommens bestemmelse om udvisning.