Se videoen: GLS pakkepost smider med pakkerne


På videoen ser man en medarbejder smide med pakkerne fra en varevogn over i en lastbil. Pakkerne flyver gennem luften. Arkivfoto


En mobilvideo som lige nu bliver delt ivrigt på nettet viser, hvordan medarbejdere smider med pakkerne fra en GLS-varevogn til en større lastbil også fra GLS. Videoen er optaget på en Shell-station i Sønderborg. Den er blevet vist over en million gange på Facebook.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Jeg syntes, at det så lidt underligt ud, og så besluttede jeg mig for at filme det. Inden jeg havde tændt for kameraet, havde de allerede smidt med rigtig mange pakker, siger fotografen til Ekstra Bladet.

På videoen ser man en medarbejder smide med pakkerne fra en varevogn over i en lastbil. Pakkerne flyver gennem luften. Personen som filmer hændelsen råber til medarbejderne fra GLS at de bliver filmet. Da alvoren går op for medarbejderne begynder de straks at behandle pakkerne som reglerne foreskriver.

Han har lagt videoen på Facebook, fordi han ønsker at dele med resten af Danmark, hvordan deres varer bliver håndteret, når de bliver fragtet med shippingfirmaet GLS. Selv har han fremover ikke tænkt sig at bede netop den virksomhed om at transportere noget som helst.

Brug ik Gls Ups

Opslået af Kenneth Petersen på 26. januar 2016

Videoen er også blevet set af ledelsen i GLS og chaufføren som kastede med pakkerne er blevet fyret.

– Vi har opsagt chaufføren med omgående virkning, da håndteringen af vores kunders pakker ikke er i henhold til vores værdier og ikke kan accepteres hos GLS, siger GLS’ administrerende direktør Karsten Klitmøller til ekstrabladet.dk