Den havde folk i Hillerød ikke fanget onsdag aften, her opstod absurd lange køer foran Bilka i Slotsarkaderne.
Hvis ellers borgerne handler, som de plejer og ikke øger deres indkøb helt ekstraordinært, er der varer nok.
Det understreger en række butikskæder i en pressemeddelelse.
Statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede onsdag på et pressemøde til, at borgerne herhjemme ikke begynder at hamstre varer.
– Jeg kan være bekymret for, at danskerne begynder at hamstre.
– Vi har set det i andre situationer, som har været mindre voldsomme, end det vi ser nu. Vi har ikke viden om, at vi skulle stå i en krise og ikke kan få fødevarer, sagde Mette Frederiksen.
Billeder viser, at der flere steder ved aftenåbne supermarkeder allerede er lange køer for at få lov til at købe ind onsdag aften.
/ritzau/