Mand afgået ved døden efter knivstikkeri på Christiania


I forbindelse med knivstikkeri lørdag aften kl. 22.48 på Christiania er en 57 årig mand, engelsk statsborger, men bosiddende i Danmark siden midt 1980’erne, afgået ved døden.

Københavns Politi var lørdag aften og natten til søndag til stede ved Månefiskeren på Christiania i forbindelse med et knivstikkeri.

Der blev foretaget omfattende gerningsstedsundersøgelser og bla. opsat lyskanoner på stedet så teknikerne kunne arbejde natten igennem.

Søndag kl. 15.30 har Københavns Politi oplyst at ofret for knivstikkeriet er afgået ved døden, og man efterlyser nu en konkret gerningsmand.

Gerningsmanden signaliseres som:
A: mand, ca. 45 år, 175-180 cm, østeuropæisk af udseende, kraftig/tyk/stærk af bygning, mørkt/kraftigt og usoigneret fuldskæg. Var iført mørkt slidt tøj, lignede en hjemløs, talte engelsk med østeuropæisk accent. Lugtede af spiritus.

Manden er set ved gerningsstedet på Christiania ved Løvehuset. Herfra løb ham ind på Christiania mod Månefiskeren og videre i ukendt retning.

Københavns Politi vil gerne i kontakt med vidner, der kan have set gerningsmanden før eller efter knivstikket. Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på tlf nr. 1-1-4.