Brandvæsnet rykkede ud til benzinlugt i opgang på Motalavej


Brandvæsnet rykkede mandag aften ud til en opgave på Motalavej i Korsør. Heldigvis blev der ikke smidt sten efter brandbilerne denne gang.


Indsatslederen fra Slagelse Brand og Redning måtte sent mandag aften rykke ud til kraftig benzinlugt i en opgang på Motalavej i Korsør. I fredags fik to brandbiler smadret deres ruder da der blev smidt sten efter dem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En beboer havde ringet til alarmcentralen og oplyst, at der i opgangen i nr. 105 lugtede voldsomt af benzin.

Indsatslederen kørte til adressen med rygdækning fra politiet, efter episoden på Motalavej i fredags, hvor der blev kastet sten mod brandvæsnet.

Til al held var der ingen fare, da lugten stammede fra en knallert, som formentlig havde været startet i kælderen.

Efter en samtale med ejeren af knallerten, forlod politi og indsatsleder brand stedet igen.

Der var i øvrigt ro på stedet og alt foregik i god ro og orden.