Muskuløs børnelokker måske på spil i Rungsted Kyst


Arkivfoto


En muskuløs mand af mellemøstlig udseende forsøgte søndag at lokke en 10-årig dreng med sig hjem.

Episoden skete søndag eftermiddag klokken 16.30 på på Sophienbergvej i Rungsted Kyst.

Her blev den 10-årige kontaktet af en mand, som spurgte den drengen, om han ville med manden hjem og have noget slik.

Drengen tager benene på nakken og løber fra stedet ned ad en stejl bakke. Da den 10-årige så sig tilbage stod manden på toppen af bakken.

Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 45 år, 185 cm høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, tatoveringer på halsen. Han talte dansk med accent og var iført sorte bukser og sort hættetrøje

Han kørte i en mørkeblå bil, muligvis en VW Passat, da han antastede drengen.