Ung mand redder sig ud af bil: Kort efter står den i flammer

Mandag morgen brød en bil i brand på Lervangsvej i Ringe på Fyn.

Bilisten, en ung mand kom kørende, da elektronikken i bilen pludselig blev underlig.

Det fortalte han til vores mand på stedet

- Jeg kiggede i bakspejlet, og så pludseligt, at det brændte bagerst i bilens venstre side.

Bilisten handlede hurtigt og standsede bilen med det samme og kom ud af vognen.

Han nåede også at få sin taske med computer ud af bagagerummet.

Kort efter var bilen omspændt af flammer.

Bilisten blev efterfølgende kørt videre på arbejde af en flink fotograf fra Local Eyes.