Blogger: Løsladte tvinges tilbage i kriminalitet

Hvad gør en tidligere kriminel uden penge på lommen? Hvad gør en person, som er desperat og uden handlemuligheder?

Når man bliver løsladt, kan man ikke få kontanthjælp, men noget som kaldes engangshjælp. Den er ofte så lav, at folk tvinges tilbage i kriminalitet, hvis de vil have mad i munden.

Jeg hjælper mange, der bliver løsladt, og som ikke kan forsørge sig selv. Derfor er de tvunget til at søge kontanthjælp, men de fleste får sig en overraskelse, når de møder systemet – og det er ikke uden grund.

Når man søger kontanthjælp, skal man have optjent en måned, da den er bagudbetalt. Det vil sige, at folk, der sidder i fængsel, ikke kan optjene retten, da de ikke står til rådighed. De sidder jo i fængsel.

Derfor har man lavet en tillægsparagraf til kontanthjælpen, der kaldes ‘engangshjælp’, som bruges i stedet for at give en fuld kontanthjælp til løsladte.

De løsladte vil således typisk få udbetalt nogle tusinde kroner, brutto kan man få 5800 for udeboende og 2882 for hjemmeboende i engangshjælp. Dette beløb skal man som løsladt leve for i en hel måned, indtil der kan udbetales en fuld kontanthjælp.

LÆS OGSÅ DETTE BLOGINDLÆG: NUL Hash i blodet koster kassen og rammer de svage

Det er i forvejen rigtig svært at komme tilbage til samfundet, når man har siddet inde. Mange har intet at komme ud til – hverken bolig eller netværk. De står helt alene, og netop derfor betyder den hjælp, man får i starten af en løsladelse alt. Det det er det mest kritiske tidspunkt, hvis man ønsker at gå en anden vej.

At systemet så er indrettet sådan, at man skal leve af så få penge, at det end ikke er muligt at betale en husleje eller noget mad – det er da åbenlyst dumt.

For hvad gør en tidligere kriminel uden penge på lommen? Hvad gør en person, som er desperat og uden handlemuligheder?

Og nej, den der med, at man bare kan finde sig et arbejde – den holder ikke.

Hvis den brede befolkning dog bare havde et begreb om, hvor svært det er bare at finde en bolig med en konto i Ribers grundet ubetalt gæld – eller et arbejde med en plettet straffeattest.

Det sker ikke – medmindre du kan tage et job som ufaglært gulvlægger, nedriver eller flyttemand i en benhård branche, der ansætter tidligere afsonere, fordi cheferne selv er det.

Det er som om, at det bare IKKE skal være nemt at blive en del af det etablerede samfund. Det er en ulige kamp. Mange opgiver og ender igen bag tremmer.

Det er ikke fordi, de ikke vil et nyt liv uden kriminalitet – det er simpelthen fordi, at vejen ud af kriminalitet er lige så lang som telefonkøen til kommunekontoret.

Hvis man tog løsladelsessituationen mere alvorligt og støttede op lige præcis dér, så er jeg sikker på at langt færre vil recidivere, og i stedet ville føle sig som en del af fællesskabet – et fællesskab, som de hellere end gerne ville bidrage til. Et fællesskab, hvor de aldrig har fået en chance.

Så længe man ikke giver chancer, vil de chanceløse forblive chanceløse – og parallelsamfund en realitet, hvor det at arbejde sort og lave hurtige penge er en del af virkeligheden.

Hvorfor overhovedet satse?