Togtrafikken mellem Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård er tidligt tirsdag morgen indstillet. Det skyldes en personpåkørsel på strækningen.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
Ifølge P4 Trafik er der indsat togbusser på strækningen.
En person er ifølge vagtchef Henrik Svejstrup ved Københavns Politi omkommet ved hændelsen.
De pårørende er endnu ikke underrettet. Politiet har ikke yderligere kommentarer.
/ritzau/