Den kan sagtens være der – næsten: Lastbil kørt fast under bro


KØBENHAVN: En lastbil er fredag ved middagstid kørt uhjælpeligt fast under en bro i Sydhavnen i København.

Lastbilen transporterer en stor teleskop-lift på ladet, den samlede højde var dog mere end der var plads til under broen ved Sydhavnen St.

Ingen personer er kommet noget til, og der er alene tale om mindre skader på bla. broen. Al togtrafik fortsætter uforstyrret og kun den vejbane som lastbilen spærrer er afspærret indtil den er kommet fri.