20-årig mand stukket ned i København

Politiet undersøgte søndag et knivstikkeri på Amagerbrogade i København. En 20-årig mand var blevet stukket i benet kort før kl. 14.

Københavns Politi fik alarmen om knivstikkeriet via alarmopkald til 1-1-2 kl. 13.57, såvel politi som ambulancer var hurtigt fremme på stedet hvor der blev fundet en 20-årig mand liggende såret på jorden.

- En mand er stukket i låret, og han er blevet kørt på hospitalet. Hans tilstand er stabil, oplyser Københavns Politis vagtchef Jesper Frandsen til Ekstra Bladet.

Knivofret er ikke i livsfare, og politiet jagter nu gerningsmanden.