Druktur: Blev smidt ud fra værtshus og smadrede to ruder med hovedet


Arkivfoto


Efter at være blevet smidt ud fra et værtshus i Vordingborg i weekenden, fortsatte en 28-årig mand ad Aarsleffsgade i Vordingborg.

Like localeyes.dk på Facebook

Vidner så, at han slog hovedet ind i to ruder, så de smadrede, og derfor blev politiet tilkaldt.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

På Kuskevej fandt betjentene en mand, der svarede til signalementet og havde blod på sig. Det var en 28-årig mand fra Vordingborg, og han blev anholdt klokken 5.15 og sigtet for hærværk.

Den 28-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 9.30.