Bilist torpederer to mænd på ladcykel og stikker af


Arkivfoto


En ældre BMW kørte hasarderet og ramte en ladcykel med to unge mænd. De blev begge kvæstet, den meget alvorligt, men han meldes dog uden for livsfare

Like localeyes.dk på Facebook

Ulykken skete i vestgående retning på Roskildevej i Rødovre ved 01.30-tiden.

– Vidner har fortalt, at en ældre, grå BMW kører hasarderet kørsel og rammer nogle træer, hvorefter føreren mister kontrollen og rammer to personer, der kørte på cykelstien på en ladcykel, forklarer vagtchef Peter Grønbæk.

Føreren af BMW’en stak efterfølgende af fra stedet, men bilen blev dog fundet efterladt ikke så langt derfra.

Det viste sig føreren var en 23-årig mand, og han har søndag morgen anmeldt sig selv til politiet efter kortvarigt at have været efterlyst.

– Vi fandt frem til den registrerede ejer af bilen. Det viser sig, at den er blevet solgt to gange på meget kort tid. Vi har så fundet frem til den nuværende ejer, og inden vi når at tage kontakt, ringer han selv til os. Han forklarer selv, at det er ham, der har kørt bilen, siger vagtchef Torben Witendorff til TV 2 Lorry

/ritzau/