Supervåben mod kræft: Danske forskere står overfor gennembrud


I samarbejde med Rigshospitalet forventer forskerne indenfor tre-fire år at være klar til at teste behandlingsmetoden på mennesker.


Danske forskere fra Københavns Universitet og University of British Columbia (UBC) står over for et muligt gennembrud i kampen mod kræft.

Nærmest ved en tilfældighed har de opdaget et særligt malariaparasitprotein, som ser ud til at kunne bruges som et effektivt våben mod kræftceller.

Det skriver Jyllands-Posten.

Forskerne har i laboratorie- og museforsøg haft overbevisende resultater med at anvende malariaproteinet til at transportere gift ind i kræftcellerne og slå dem ihjel, så forskerne forventer at være klar til at teste behandlingsmetoden i mennesker om tre-fire år.

Det skal ske i samarbejde med Rigshospitalet, og dyreforsøgene tyder på, at behandlingsmetoden virker på stort set alle former for kræft – eksempelvis lymfekræft, prostatakræft, brystkræft og blærekræft.

– Vi ser det som lidt af et gennembrud, siger Ali Salanti, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Salanti har de seneste to år kørt forskningsparløb med kræftforsker Mads Daugaard fra UBC i Canada, og deres banebrydende resultater bliver offentliggjort tirsdag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

Forskerne jagtede egentlig en vaccine mod graviditetsmalaria, da de som sidegevinst gjorde opdagelsen om kræftcellernes indretning.

De fandt ud af, at en særlig kulhydratkrog, som findes i en moderkage, og som man ved, at malariaparasitten bruger til at hægte sig fast i moderkagen hos en gravid kvinde, findes helt magen til på kræftceller.

Kun moderkageceller og kræftceller er udstyret med den biologiske krog.

Den nye viden gav forskerne den idé at undersøge på dyr, om man kan udstyre malariaproteinet med kræftcelledræbende gift – en form for kemoterapi – og lade det hægte sig fast på kræftcellen og dræbe tumoren.

Teorien holdt stik, for proteinet hægtede sig fast på kræftcellerne, men ikke på normale kropsceller.

– Næsten uanset hvilken type kræft vi undersøgte, kunne vi stoppe væksten af cancer hos musene, og for blandt andet metastatisk brystkræft blev alle musene helbredt, siger Ali Salanti til Jyllands-Posten.

På Rigshospitalets afdeling for afprøvning af kræftmedicin kalder professor og overlæge Ulrik Lassen forskningen for “spændende og lovende”.

/ritzau/