Ti år efter: Muhammed-krisen har brændemærket Danmark


I 2006 blussede Muhammed-krisen op igen, da danske aviser genoptrykte Jyllandspostens Muhammed-tegninger. I 14 dage efter var der hver dag omfattende protester, hvor gerningsmænd satte ild til flere skoler, andre bygninger, affaldscontainere og rigtig mange biler.


Onsdag er det ti år siden, at Jyllands-Posten bragte artiklen “Muhammeds ansigt” med 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed og leverede startskuddet til en af de største internationale kriser for Danmark nogensinde.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

De fleste husker billederne af demonstranter, der raserede de danske repræsentationskontorer i Syrien og Libanon, mens Dannebrog blev stukket i flammer af vrede muslimer på flere kontinenter.

I dag er de store folkelige protester forstummet, men ifølge mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet er Muhammed-tegningerne langt fra glemt i den muslimske verden.

– De er jo ikke længere noget, der tales om i hverdagen, men de ligger hele tiden lige under overfladen og bliver af visse grupper hevet frem, når der er en debat om muslimers forhold i Danmark.

– Så siger man: Se bare, det var også dem med tegningerne, siger hun.

På Copenhagen Business School har lektor Mads Mordhorst forsket i Danmarks omdømme efter Muhammed-krisen.

Også han fremhæver det skred, der er sket i opfattelsen af Danmark.

– Tegningekrisen var første gang, at Danmark blev italesat som et land, der havde en anden side end sin kendte åbenhed, siger han.

– Indtil da var fortællingen om Danmark ude i verden vores hjælp til jøderne under Anden Verdenskrig og historien om den lille åbne velfærdsstat i nord, siger Mordhorst.

Men med Jyllands-Postens karikaturer er historien om Danmark blevet en anden:

– De blev starten på en ny grundfortælling, hvor en række danske avisers genoptrykning af tegninger og den store virak om grænsebomme blev de næste kapitler i en ny xenofobisk (fremmedfrygtsom, red.) fortælling, siger Mads Mordhorst og fortsætter:

– Og seneste kapitel er regeringens flygtningeannoncer i de libanesiske aviser, der også har fyldt godt i de internationale medier.

/ritzau/