Politiet tjekker biler ved Rødekro.
Bandefolk fra flere forskellige grupperinger var blandt de mange, som tilbød at køre flygtninge til Sverige, men bandefolkene krævede penge for tjenesten.
– Vi har hørt det samme, og det er selvfølgelig noget, vi er ekstremt opmærksomme på. Mere har jeg ikke at sige til det, siger efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver til Ekstra Bladet.
Bandefolkene skulle have været til stede både ved Rødbyhavn på Sjælland og i Padborg i Jylland.
Angiveligt skulle prisen have været mellem to og fem tusinde kroner for et lift til Sverige, men ifølge Ekstra Bladet vides det ikke, om nogle faktisk har benyttet sig af tilbuddet.