Paludans parti har underskrifter nok til folketingsvalg


Arkivfoto


Det er lykkedes den indvandrerkritiske og kontroversielle Rasmus Paludan at samle nok vælgererklæringer til, at hans parti, Stram Kurs, kan blive opstillet til folketingsvalget.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet lørdag.

Dermed har partiet indsamlet flere end de 20.109 underskrifter, det kræver for at kunne stille op til valget. Underskrifterne skal dog først godkendes.

Racismedømte Paludan er stifter af partiet Stram Kurs.

Fredag morgen var partiet oppe på 17.739 vælgererklæringer. I løbet af de seneste måneder er antallet af underskrifter til partiet steget støt.

/ritzau/