Bil revet i stykker ved Mjølnerparken – angiveligt i kraftig eksplosion

Natten til søndag var der et stort politiopbud i området omkring Mjølnerparken på Nørrebro i København. En hvid varebil er flået i stykker, og personer på stedet oplyser til Local Eyes, at der har været en eksplosion. Politiet har afspærret et meget stort område omkring bilen, som på optagelserne bliver undersøgt af kriminalteknikere.