Campingvogn med krudt eksploderede og sårede mand

Error loading media: File could not be played
Share Video
Related Videos
00:00
00:00


En mand har fået skader efter en eksplosion i en campingvogn i Melby i Nordsjælland mandag morgen. Der lå en del fyrværkeri i campingvognen, oplyser politiet.

Manden, der er 55 år og fra Helsingør, er ikke i livsfare, lyder det fra Nordsjællands Politi, som fik melding om eksplosionen på Bokildegårds Camping lidt efter klokken seks.

Ilden bredte sig til andre campingvogne på pladsen, oplyser politiet.

På grund af fyrværkeriet er forsvarets ammunitionseksperter blevet bedt om at undersøge stedet.

Mandag morgen er der ingen oplysninger om årsagen til eksplosionen.

/ritzau/