Politiet melder ud: Svinene skal skydes


Arkivfoto


En gruppe på 18-20 hængebugsvin har siden den 11. august 2015 opholdt sig i et større område ved Skærbæk. Hængebugsvinene har været og er fortsat til stor gene for beboerne i området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi har forgæves søgt ejeren og har derfor nu indgået en aftale med kompetente jægere – og den lodsejer, hvor dyrene er set gentagne gange – om nedskydning af de løsslupne hængebugsvin. Ved nedskydningen af dyrene vil smågrise blive skudt først, derefter søer og orner.

Forud for denne beslutning har politiet været i kontakt med flere dyrlæger for at få afklaret, hvorvidt det er muligt at indfange hængebugsvinene. Dyrlægernes udmelding er, at grise i naturen erfaringsmæssigt er næsten umulige at indfange. Derudover understreger de, at det heller ikke er muligt at fange dem ved hjælp af bedøvelse. De vil ikke kunne komme tæt nok på dyrene til at kunne ramme præcist og opnå en effektiv bedøvelse. Hertil kommer, at bedøvelsespile, der skydes af sted med bedøvelsesmiddel kan udgøre en reel fare, hvis dyrene ikke rammes korrekt og løber af sted med pilene siddende. Pilene med bedøvelsesmiddel vil efterfølgende kunne falde af og være til fare for eksempelvis børn, der finder dem.


Arkivfoto.