Store derby-uroligheder: Flasker og mursten kastet efter politiet i København den 12. november


KØBENHAVN:
—–
Opdatering, 27. marts:
Ekstra Bladet skriver bl.a. følgende onsdag aften:
– Der var tale om kast med plastikflasker, forstyrrelse af den offentlige orden og et spark i hovedet på en politimand, mente Københavns Byret, da en 27-årig fodboldfan mandag fik en dom på et år og tre måneders fængsel efter sammenstød mellem politi og fans fra FC København.

—–

Opdatering, 19. januar:
Københavns Politi skriver blandt andet følgende i en pressemeddelelse:
"To personer fra hooliganmiljøet er i dag blevet anholdt og sigtet for vold mod politiet. Det sker efter en omfattende efterforskning af urolighederne efter fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 12. november.

”Vi vurderer, at de to anholdte har fremtrædende roller i det københavnske hooliganmiljø, og vi sigter dem for at have udsat flere betjente for slag og spark og for at kaste forskellige genstande efter politiet,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel, der er leder af Københavns Politis Afdeling for borgernær kriminalitet.".

—–

Omkring kl. 15:00-15:30 – efter dagens FCK-Brøndby-derby – var der store uroligheder ved Haralds Bodega, på Jagtvej på Østerbro, hvor en stor gruppe FCK-fans kastede blandt andet flasker, glas, mursten og porcelæn mod kampklædt politi ved Vibenshus Runddel Metrostation.

Fra omkring kl. 15:23 fik politiet støtte af en militærhelikopter, der cirkulerede over Haralds Bodega.

Politiet havde trukne knipler flere gange, og en ung mand blødte fra tindingen.

Der var også sket to større eksplosioner ved Parken omkring kl. 14:52. Herefter havde kampklædt politi straks løbet efter flere FCK-fans med trukne knipler.