Skyderi i Vollsmose: Mindst seks-syv skud affyret på P-plads


ODENSE: Fyns Politis undersøgelser i Vollsmose efter et skyderi, torsdag eftermiddag, er ved at være afsluttet, men politiet oplyser at man vil være tilstede i området i tryghedsskabende øjemed en rum tid.

Skyderiet fandt sted i Bøgeparken i Vollsmose omkring kl. 14.00 torsdag, hvor der blev affyret flere skud – umiddelbart skal der være afgivet mindst seks-syv skud på stedet.

Gerningsstedet er en P-plads udenfor en boligblok, ifølge Fyns Politi er der ikke umiddelbart nogen som skulle være ramt, på trods af de mange skud som er afgivet.