Varebil i brand: Muligvis er ilden påsat

HØJETAASTRUP: Onsdag aften er der udbrudt brand i en parkeret varevogn på Øtoftegårdsvej, udfor Sylen.

Onsdag aften kl. 22.07 blev der slået alarm til politi og brandvæsen om brand i en parkeret mercedes varevogn.

Førerkabinen brændte kraftigt da brandvæsnet ankom til stedet, og ilden blev slukket med et par højtrykkere. Ilden ser ud til at være startet i selve førerkabinen og det kan formentlig ikke udelukkes at ilden er påsat.

Branden blev begrænset til varevognen, og de øvrige biler slap uden skader fra branden ligesom der ikke var nogen personer som kom noget til.