PET’s evne til at dræbe er tema i sag mod Scharf


Arkivfoto

Det kan være nødvendigt for politiet at dræbe en selvmordsbomber. “Du skyder ikke for at ramme dem i benene eller i armene. Du skyder for at likvidere”.

I bogen “Syv år for PET” forklarer den tidligere chef for PET, at man skyder meget præcist efter nervecenteret i hovedet.

Dermed har Jakob Scharf imidlertid overtrådt loven, hævder anklagemyndigheden. Problemet er, at han dermed har røbet fortrolige oplysninger om PET’s arbejdsmetoder.

Men under det ottende retsmøde i Københavns Byret i straffesagen mod Scharf er det en af hans og forsvarerens pointer, at det slet ikke er hemmeligt, at PET er i stand til at dræbe.

Derfor afspiller advokat Lars Kjeldsen en udsendelse fra TV2 om politiets elitekorps, Aktionsstyrken, som nu hører under PET. Under en øvelse bliver to balloner, en orange og en grøn, pustet op. De placeres som hoveder på to dukker.

To høje knald lyder kort efter. En finskytte har på stor afstand ramt begge balloner.

– Jeg går ikke ud fra, at anklagemyndigheden vil bestride, at man skyder efter hovedet, siger advokaten og kigger over på de to anklagere.

– Jeg kan se, at man skyder på balloner, nøjes den ene, senioranklager Sonja Hedegaard, med at svare.

Det er blevet forsvarerens tur til at afhøre sin klient, og på flere punkter gør Scharf op med den nuværende chef, Finn Borch Andersen.

For eksempel har Borch Andersen fortalt byretten, at han har måttet bruge “rigtig mange timer” på at tale med chefer fra andre efterretningstjenester på grund af Jakob Scharfs oplysninger i bogen.

Men den slags beroligende samtaler er ikke nye, lyder det. Scharf måtte således selv i sin tid forklare udenlandske kolleger om Morten Storm, der havde fortalt journalister, at han var agent for både CIA og PET, og om Muhammed-tegningerne.

– Jeg har oplevet, at der er blevet stillet rigtig mange spørgsmål både multilateralt og bilateralt. Det er et vilkår for PET’s chef, at man må besvare spørgsmål fra samarbejdspartnere om sager, der har været fremme i medierne, siger Jakob Scharf.

Den nuværende PET-chef har desuden sagt til byrettens dommer og de to lægdommere, at PET ikke må oplyse noget om, hvilke lande man samarbejder med.

– Det er ikke et synspunkt, jeg har set tidligere, og jeg er uenig, siger Scharf.

I hans tid ville man derimod gerne skilte med et godt forhold til vennerne. Beviset findes foran indgangen til PET’s hovedkvarter. Her har chefer fra en britisk, en svensk og en amerikansk efterretningstjeneste plantet kirsebærtræer. Der er oplysning om dato og om navn, og det kan ses af personer, der ikke er sikkerhedsgodkendte.

– Det ville vi jo ikke have gjort, hvis vi mente, at det var en fortrolig oplysning, at vi har en tæt og god relation, siger Scharf.

Den nuværende ledelse i PET har også peget på, at Scharf i bogen lægger alt for mange brikker frem både om kapacitet og arbejdsmetoder. Et puslespil kan samles af terrorister og andre, og der opstår det, der kaldes en “sammenstykningsrisiko”.

– Sådan har det jo altid været, men det betyder ikke, at man slet ikke kan udtale sig om PET’s forhold, siger Scharf.

I øvrigt påpeger han og hans forsvarer, at man i en af Borch Andersens årsberetninger faktisk får mange oplysninger om arbejdsmetoder.

I næste uge afhøres bogens forfatter, journalist Morten Skjoldager. Byrettens dom ventes til december.

/ritzau/