50-årig forsøgte at stikke betjent ned med kniv


Han forsøgte at overfalde en politiassistent med kniv i forbindelse med, at politiet i går blev kaldt ud til husspektakler i Søndersø. Arkivfoto


En 50-årige mand blev onsdag varetægtsfængslet i 4 uger i retten i Odense.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Den 50-årige mand nægtede sig skyldig i sigtelserne om trusler og forsøg på grov vold, herunder forsøg på at stikke en politiassistent med en kniv.

Han forsøgte at overfalde en politiassistent med kniv i forbindelse med, at politiet i går blev kaldt ud til husspektakler i Søndersø.

Retten fandt på baggrund af oplysningerne i sagen, at der var grund til at mistænke ham for trusler og overfald på bl.a. politiassistenten, og begrundede fængslingen med, at man kunne frygte at han på fri fod ville begå lignende kriminalitet.

Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret til landsretten.