Flere dræbt efter voldsom bileksplosion i Sverige


Arkivfoto


Flere personer er dræbt, og et barn livsfarligt kvæstet, da en bil eksploderede fredag i Torslanda ved Göteborg i Sverige, oplyser Räddningstjänsten og Östra Sjukhuset til nyhedsbureauet TT.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Der var angiveligt fire eller fem personer i bilen, da ulykken skete. Det stod fredag aften ikke klart, hvor mange der blev dræbt ved ulykken. Politiet er meget tilbageholdene med oplysninger.

Alarmcentralen fik melding om eksplosionen klokken 17.18. To timer senere stod det stadig ikke klart, hvor mange der var omkommet ved ulykken, der var sket ved brandstationen i Torslanda.

Der blev hørt en eksplosion i forbindelse med ulykken, men redningsarbejderne ved ikke, hvad der har været årsag til eksplosionen.

– Jeg undrede mig over, hvad der skete. Pludselig fløj et biltag op i luften. Bilen er helt ødelagt, og der ligger en masse vragdele på stedet, siger et øjenvidne, lastbilchaufføren Fatos Begu, siger til avisen Expressen.

Ifølge en person, der hænger i de lange køer, er der flere ambulancer, sorte varevogne og brandbiler på stedet.

– Det ser rigtig slemt ud. Ulykken er sket ved Torslanda-rundkørslen. Der er enormt lange køer, der strækker sig over mindst en kilometer. Det går meget langsomt, men der er frit ind mod byen, siger et andet øjenvidne, der også har set en helikopter i luften.

Svensk politis bombeteknikere er begyndt at undersøge den ødelagte bil, og afspærringerne er udvidet for at kunne undersøge, hvad der er foregået. Politiet arbejder også med at afhøre vidner på stedet.

/ritzau/TT