Visitationszone i Brøndby ved rockerfest


Lørdag aften er der en større fest hos rockergruppen Satudarah MC på Lynggården i Brøndby. Erfaringsmæssigt bliver der ved sådanne begivenheder ofte truffet personer med våben, og der er derfor oprettet en visitationszone. Arkivfoto


Københavns Vestegns Politi har oprettet visitationszone i dele af Brøndby Kommune i området omkring Lynggården frem til søndag kl. 12 i forbindelse med rockerfest.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Sådanne skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse:

Lørdag aften er der en større fest hos rockergruppen Satudarah MC på Lynggården i Brøndby. Erfaringsmæssigt bliver der ved sådanne begivenheder ofte truffet personer med våben, og der er derfor oprettet en visitationszone.

Visitationszonen gælder fra lørdag den 16. maj kl. 12 til søndag den 17. maj kl. 1200. Visitationszonen er gældende i området afgrænset af vejene Park Allé mod nord, Søndre Ringvej mod øst, Vallensbækvej mod syd og Vallensbæk Torvevej mod vest (se kortet).

I en visitationszone kan politiet stikprøvevist visitere personer, køretøjer, tøj og genstande for at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.

Visitationszonen er oprettet som en præventiv foranstaltning efter politilovens § 6. Formålet er at forebygge strafbare handlinger, så borgerne kan færdes frit og trygt i området.