Urne gravet op på kirkegård: To personer sigtet


Arkivfoto


To personer er blevet sigtet af politiet for at have gravet en urne op på en kirkegård i Randers.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Gravskænderiet skete onsdag formiddag på Nordre Kirkegård i Randers. Et vidne så to personer grave i et gravsted. Personerne stak af, da de blev råbt an. De havde gravet en urne op og efterlod den et andet sted på kirkegården.

Urnen indeholder asken efter en 18-årig kvinde, og gerningsmændene er to personer, der har haft tætte relationer til den afdøde, fortæller broren til den afdøde til tv2.dk.

Den unge kvinde vil blive begravet igen tirsdag i samme grav.