Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir


Hizb ut-Tahrir demonstrerer mod den amerikanske Muhammed film foran den amerikanske ambassade i København d.16 september 2012.


Det bør undersøges, om det omstridte islamistiske forening Hizb ut-Tahrir kan opløses ved tvang, mener et flertal i Folketinget med justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Hun vil nu bede Rigsadvokaten undersøge mulighederne for at forbyde det islamistiske forening i Danmark, skriver Politiken torsdag.

– Min egen holdning er, at den organisation skal opløses. Og i det sekund, Rigsadvokaten mener, at der er grundlag for at få dem opløst, skal det ske. Derfor er det afgørende, at Rigsadvokaten på baggrund af den seneste udvikling vurderer, om der nu er et grundlag for, at Hizb ut-Tahrir opløses, siger Mette Frederiksen til Politiken.

LÆS OGSÅ: Hizb ut-Tahrir tilhængere afbryder taler til demonstration
LÆS OGSÅ: Hizb-ut-Tahrir demonstration endte i ballade
Hun understreger, at også rockergrupperingen og højreekstreme grupper løbende skal overvåges af Rigsadvokaten.

Liberal Alliance, Venstre, SF, Dansk Folkeparti, og Enhedslisten bakker også op om at få Rigsadvokaten på sagen.

Hizb ut-Tahrir er forbudt i en række lande, og partiets erklærede mål er af afskaffe demokrati og indføre et islamisk kalifat. Flere gange er Hizb ut-Tahrir blevet anklaget for at støtte voldelige metoder til fremme af politiske mål – en anklage, som partiet gentagne gange har afvist.

LÆS OGSÅ: Borgmester: Hizb ut-Tahrir ud af kommunale bygninger
LÆS OGSÅ: Hizb ut-Tahrir hjælper unge væk fra gadebander
Men nu vil Rigsadvokaten altså blive bedt om at vurdere, om Hizb ut-Tahrirs virke strider imod blandt andet grundlovens paragraf 78, der forbyder foreninger der “søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende”.

Netop dette spørgsmål blev i 2008 undersøgt af Rigsadvokaten, der konkluderede, at det ikke er “ulovligt for en forening at have til formål at arbejde for en ordning, der – som tilfældet er med en kalifatstat – er grundlæggende forskellig fra den gældende samfundsorden”.

Når Hizb ut-Tahrirs eksistensberettigelse alligevel skal undersøges igen, handler det om, at flere forhold har ændret sig siden 2008.

Hizb ut-Tahrirs talsmand, Junes Kock, afviser alle anklager over for Politiken og er uforstående over for politikernes ønske, som han kalder “et tegn på desperation og en klar falliterklæring”.

– Det er kendt i hele verden, at vi er et ideologisk politisk parti, som ikke støtter vold, men kalder til tanker. Men vi er i en valgperiode, og efter de tragiske begivenheder, vi har set i forrige uge, vil man vise handlekraft, siger Junes Kock til Politiken.

/ritzau/