Terrormistænktes riffel er efterlyst efter hjemmerøveri


Arkivfoto


Den M 95-riffel, som gerningsmanden til weekendens terrorangreb affyrede ved Krudttønden på Østerbro, er et våben fra Hjemmeværnet.

Like localeyes.dk på Facebook

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Våbnet er også efterlyst efter hjemmerøveri, fremgår det af meddelelsen.

Politiet har for nuværende ikke yderligere kommentarer til oplysningerne.

Tidligere har politiet fortalt, at M 95-riflen blev affyret 28 gange ved Krudttønden. Her blev den 55-årige Finn Nørgaard dræbt af et enkelt skud. Tre politifolk blev såret.

/ritzau/