Fik bilen til røntgen: Husmor kørte rundt med smuglerhash i årevis


Arkivfoto


En husmor har i flere år kørt børnene i skole, til fodbold og handlet ind, alt i mens flere kilo marihuana var skjult i hendes bil, uden hun anede det.

Det skriver Alamogordo Daily News.

Moren, som bor i Alamogordo i New Mexico i USA, købte bilen brugt i 2001. Først efter 13 år går det op for hende, at der er et skjult rum i bilen, hvor der i alle årene har ligget næsten syv kilo marihuana. Den var skjult i en af dørene og blev opdaget, da dørhåndtaget skulle skiftes. Inde i døren lå marihuanaen presset i fem blokke pakket i folie.

Huller i bilen tyder på, at der har været gemt stoffer andre stedet i bilen. Bilen er formentlig blevet beslaglagt af politiet, som har overset hashen i døren og solgt både det og bilen på auktion, hvorefter bilen er endt hos forhandleren, hvor moren købte den.

Ejeren af bilen vil nu få bilen røngent-fotograferet for at sikre sig, at der ikke er flere ulovlige stoffer gemt i bilen.