Tre personer dræbt i tragisk togulykke i Sverige


Arkivfoto


Tre personer har lørdag formiddag mistet livet efter at være blevet ramt af et godstog på en jernbane i Sverige, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ulykken skete ved Örnsköldsvik i det østlige Sverige, oplyser politi og redningstjeneste.

Politiet fik kort før klokken 10.30 en melding om, at en person med en barnevogn var blevet påkørt af et tog ved en jernbaneovergang i Trehörningsjö nord for Örnsköldsvik.

Politi og redningstjeneste bekræfter, at tre personer har mistet livet, men oplysningen om barnevognen kan ikke bekræftes af Håkan Wiberg, der er chef i beredskabet i Örnsköldsvik.

Heller ikke politiet kan bekræfte oplysningen om barnevognen.

/ritzau/TT