FAKTA: Det sagde terrorister lige før de døde


Her skyder og dræber terroristerne en betjent som ligger på gaden.


To brødre med efternavnet Kouachi har erkendt i et interview midt under en gidselsituation fredag, at de onsdag dræbte 12 personer ved et angreb på satirebladet Charlie Hebdo.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Brødrene blev selv dræbt, da politiet stormede et trykkeri nord for Paris fredag, hvor brødrene havde forskanset sig. Mens de var belejret gav den ene bror, Cherif, angiveligt et interview over telefonen. Her er et uddrag af interviewet:

LÆS OGSÅ: Brødre ønsker at dø som martyrer
LÆS OGSÅ: Video på de sociale medier: Hætteklædte mænd likviderer såret mand
Cherif Kouachi: Vi siger, at vi er profetens beskyttere, fred være med ham, og at jeg, Cherif Kouachi, er sent af al-Qaeda i Yemen. Ok?

Interviewer: Ok, ok.

Cherif Kouachi: Jeg tog af sted, og det var Anwar Al-Awlaki (radikal islamist, som i 2011 blev dræbt af en amerikansk drone, red.), som finansierede mig.

Interviewer: Og hvor lang tid er det siden?

Cherif Kouachi: Det var før, at han blev dræbt.

Interviewer: Ok, så du kom tilbage til Frankrig for kort tid siden?

Cherif Kouachi: Nej. Det er lang tid siden. Jeg ved, hvordan efterretningstjenesten fungerer. Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg ved, hvordan man kan gøre de her ting.

Interviewer: Ok, og nu er der kun dig og din bror?

Cherif Kouachi: Det er ikke dit problem.

Interviewer: Men har du folk bag dig eller ej?

Cherif Kouachi: Det er ikke dit problem.

Interviewer: Ok, men planlægger I at dræbe igen i Allahs navn?

Cherif Kouachi: Dræbe hvem?

LÆS OGSÅ: Alle tre gidseltagere meldes dræbt
LÆS OGSÅ: Anonymous erklærer krig mod jihadister
Interviewer: Jeg ved det ikke. jeg stiller spørgsmålene.

Cherif Kouachi: Har vi dræbt civile i løbet af de to dage, hvor I har ledt efter os?

Interviewer: I har dræbt journalister.

Cherif Kouachi: Men har vi dræbt civile eller mennesker i løbet af de to dage, hvor I har ledt efter os?

Interviewer: Vent, vent Cherif. Cherif, har I dræbt her til morgen?

Cherif Kouachi: Vi er ikke drabsmænd. Vi forsvarer profeten, vi dræber ikke kvinder. Vi dræber ikke nogen. Vi forsvarer profeten. Hvis nogen fornærmer profeten, så er der intet problem, så kan vi dræbe dem. Vi dræber ikke kvinder. Vi er ikke som jer. Det er jer, som dræber kvinder og børn i Syrien, Irak og Afghanistan. Det er ikke os. Vi har et æreskodeks i islam.

Interviewer: Men I søgte hævn her, hvor I dræbte 12 mennesker.

Cherif Kouachi: Ja, fordi vi søgte hævn. Du sagde det rigtigt. Du sagde det selv. Vi søgte hævn.

På samme tid befandt den 32-årige Amedy Coulibaly sig i et supermarked fredag, hvor han holdt flere personer som gidsler, mens han talte med den franske tv-station BMF-TV, inden han blev dræbt af politiet. Her er et uddrag af, hvad han sagde:

Spørgsmål: Er du forbundet med Kouachi-brødrene, som angreb Charlie Hebdo?

Amedy Coulibaly: Ja, vi koordinerede angrebene.

Spørgsmål: Er du i kontakt med dem nu?

Amedy Coulibaly: Nej.

Spørgsmål: Har I en samlet plan fremadrettet?

Amedy Coulibaly: Nej. Vi planlagde sammen i starten, hvilket betød, at når de begyndte med Charlie Hebdo, så begyndte jeg med politibetjenten.

Amedy Coulibaly fortalte også ifølge France 24, at han over telefon til flere af sine venner havde bedt dem om at “angribe forskellige mål, især politistationer i Paris’ forstæder.”

Samtidig sagde den 32-årige ifølge den franske tv-station RTL, at han var en del af Islamisk Stat, IS.

Kilder: BFMTV oversat af NBC

/ritzau/