Lige omkring midnat blev en familiefar dræbt, da han var ved at affyre en krysantemumbombe. Den eksploderede og dræbte ham på stedet. Han var gået ud i haven alene for at fyre fyrværkeriet af, mens familien så til inde fra huset.
Det oplyser politiet, som samtidig har fundet endnu en bombe på den dræbtes bopæl.
– Man har fundet endnu en ueksploderet bombe i den bil, som tilhører den afdøde. Og den har vores ammunitionsryddere fra Skive Kaserne taget med, siger Henrik Beck til bladet.