Arkivfoto
Ifølge Vejdirektoratet er fredag en af de helt store rejsedage i julen, hvor man forventer i omegnen af 40 procent flere biler på vejene end normalt.
Især i tidsrummet mellem klokken 11 og klokken 17 forventes det største pres på vejnettet. Men risikoen for bilkøer er større visse steder på grund af vejarbejde eller særligt stort pres i juledagene:
* Rute 15 mellem Aarhus og Silkeborg.
* E20 Den Fynske Motorvej omkring Odense.
* Rute 21 Holbækmotorvejen mellem Folehaven og Brøndby.
* E47 Helsingørmotorvejens inderste del samt mellem Hørsholm og Holte.
* E20 Køgebugtmotorvejen melle Greve S og Køge.
Kilde: Vejdirektoratet
/ritzau/