Nu er branden i Vestervangens Butikscenter slukket


Københavns Vestegns Politi afvarsler lørdag eftermiddag kl 13. beredskabsmeddelelsen vedr den voldsomme brand i Vestervangens Butikscenter i Glostrup.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Branden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup er under kontrol og der udvikles ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere varsling.

Personer i det berørte område kan igen gå udendørs, åbne vinduer og ventilation.

###
Flammer fik kort efter midnat tag i en kiosk i et indkøbscenter i Glostrup, og ilden har bredt sig til flere andre forretninger. Politiet advarer om kraftig røgudvikling fra branden.

Brandfolk har siden kæmpet for at slukke ilden og lørdag eftermiddag var branden helt slukket og udviklede ikke mere giftig røg.

Nu skal brandtekniker forsøge at finde brandårsagen.