Ferguson-betjent fratræder sin stilling


Jeg, Darren Wilson, forlader hermed min stilling i politiet i Ferguson med øjeblikkelig virkning.


Politimanden Darren Wilson, der i august skød og dræbte en ubevæbnet teenager i byen Ferguson, fratræder sin stilling. Det oplyser hans advokat Neil Bruntrager ifølge flere amerikanske medier.

Like localeyes.dk på Facebook

En storjury besluttede mandag, at der ikke skulle rejses tiltale mod den 28-årige Wilson, efter at han affyrede en række skud, som dræbte den sorte Michael Brown.

Episoden fik raceuroligheder til at bryde ud igen i Ferguson, der er en forstad til den amerikanske by St. Louis i delstaten Missouri, og af hensyn til resten af politistyrken har Wilson valgt at trække sig fra sin stilling.

LÆS OGSÅ: Obama: Politiet må acceptere vrede over teenagedrab
– Jeg, Darren Wilson, forlader hermed min stilling i politiet i Ferguson med øjeblikkelig virkning. Jeg er blevet fortalt, at hvis jeg ville fortsætte med at arbejde i styrken, risikerede jeg at bringe borgere og andre betjente i Ferguson i fare, og det er en situation, jeg ikke kan tillade, lyder det ifølge St. Louis-mediet stl.com i Wilsons afskedsbegæring.

LÆS OGSÅ: Oprør efter politidrab på teenager
– Af indlysende årsager ønskede jeg at vente til efter storjuryens beslutning, før jeg officielt tog valget om at fratræde min stilling. Det var mit håb at kunne fortsætte i politiet, men andre politifolks sikkerhed og sikkerheden i samfundet er helt afgørende for mig. Jeg håber, at mit valg om at forlade politiet vil gøre det muligt for lokalsamfundet her at hele igen, skriver Wilson videre.

Han takker samtidig alle dem, der har støttet ham, og kollegerne i politiet, “som har været der gennem hele dette forløb.”

Darren Wilson har været ansat i politiet i Ferguson i seks år. Siden skyderiet har han været på betalt orlov.

LÆS OGSÅ: Storjury i Ferguson har besluttet sig i drabssag
Flere hundrede personer er siden mandag blevet anholdt i kølvandet af storjuryens afgørelse om ikke at rejse en sag mod Darren Wilson.

Beslutningen fik diskussionen om raceulighed til at blusse op igen i USA, og det førte til demonstrationer i en lang række byer over hele USA, heriblandt New York, Los Angeles, Dallas, Atlanta, St. Louis og cirka 165 andre byer.

/ritzau/